Indtil for ikke så længe siden var meget af det, vi kaldte agenter, glorificerede programmer med noget større kapacitet end dem, vi ellers var vant til fra vores computere. Det har ændret sig, og alligevel er meget stadig det samme.
Begrebet digital suverænitet bliver brugt hyppigt. Politikerne taler om det og forskere skriver om det. Men hvad betyder det egentlig? For nogle handler digital suverænitet om national sikkerhed: om at sikre, at Danmark og Europa ikke bliver afhængige af udenlandske teknologigiganter. For andre handler det om individets selvbestemmelse: retten til at kunne
Digital suverænitet handler ikke om at lukke verden ude. Det handler om at kunne vælge – teknologier, partnere og dataflows – på en måde, hvor kammeraterne i kontrakten og juraen arbejder for dig, også når geopolitikken blæser.
I årtier handlede kolonialisme om land og råstoffer. I dag handler den om servere, chips og data. I stedet for territorier besættes vores infrastruktur. I stedet for tropper, der marcherer ind, får vi vilkår, API’er og licenser, vi ikke kan undvige.
Når Danmark taler om digital suverænitet, lyder det som et nationalt projekt. Staten skal have kontrol over sine data, sine systemer og sine leverandører.
Onsdag den 29. oktober gik lyset kortvarigt ud i den digitale himmel. Microsoft Azure — Microsofts globale cloud-platform — oplevede et omfattende nedbrud, som ramte millioner af brugere verden over.
Når folk taler om “AI” i dag, mener de som regel generativ AI: systemer, der kan skrive, kode, opsummere, analysere, planlægge og endda lave billeder, lyd og video.
I et år har hun stået i spidsen for en bevægelse, der på rekordtid har samlet 6.000 kvinder omkring et fælles mål: at gøre kunstig intelligens til et mere mangfoldigt, inkluderende og menneskeligt felt.
Når vi i dette nummer af AI Portalen ser nærmere på AI’s energiforbrug, handler det både om de konkrete datacentre, der skyder op i danske kommuner, og om de globale infrastrukturer, der holder de nye teknologier i gang.
Bo Fristed er chef for den afdeling i Aarhus kommune, der hedder ITK. Det står for Innovation, Teknologi og Kreativitet. Han har gennem to årtier arbejdet med open source og fællesoffentlige løsninger og har været en nøgleperson i udviklingen af alt fra digitale selvbetjeningsløsninger til tværkommunale datasamarbejder.
Follow Me